Klaver (klassisk)
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Pianist – solist – har undervist i over 10 år
Jeg er uddannet pianist, solist og kammermusiker fra det Kgl danske musikkonservatorium og “Escuela de musica de camera” i Madrid. Jeg har over 10 års erfaring som klaverlærer, har givet masterclass på Suzuki-instituttet, været gæsteinstruktør på MGK kammermusik projekt på Frederiksberg musikskole og været i praktik på det Kgl. danske musikkonservatorium som kammermusiklærer.
I min undervisning lægger jeg vægt på, at eleven lærer at læse noder og forstår et nodebillede med alt hvad det indebærer. Jeg arbejder meget med udtrykket i musikken; rytme, karakter, nuancer, følelser, at sætte ord på hvad man spiller, at mærke musikken i kroppen. Desuden er der elementer af hørelærer og teori, akkompagnement og improvisation alt afhængig af elevens niveau. Vi tager udgangspunkt I klassisk musik, men kommer vidt omkring.