Louise Rebsdorf Rostved er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Esbjerg Musikkonservatorium i Sang, Sangpædagogik, Musikpædagogik og Musikformidling og har desuden en Bachelor fra Københavns Universitet i Musikvidenskab og Teatervidenskab.
Ud over at arbejde som freelance sanger har Louise i over 10 år undervist i sang, musikledelse og musikpædagogik både privat og på bl.a. Frederiksværk Kulturskole og i aftenskoleregi. Siden 2011 har hun haft spirer, børne- og ungdomskor i Lillerød Kirke, på Den Lille Musikskole og på Frederiksberg Ny Skole.
Hun har desuden holdt musikformidlingsworkshops på bl.a. Skjernåskolen, Statens Museum for Kunst, i Kulturhuset Islands Brygge og Vestre Fængsel og instrueret skuespil, musical, opera og operette både for og med børn og voksne, amatører og professionelle.