Sabrina Ferguen

Drama

Jeg har spillet teater og musicals i mange år og er det seneste års tid også begyndt at prøve kræfter med skuespil bag kameraet. Derudover går jeg på Skuespillerakademiet, hvor jeg hver dag selv er i gang med at udvikle og fordybe mig i skuespil. Jeg blev færdiguddannet lærer sidste sommer og har arbejdet på Amager Lilleskole det seneste halve år som vikar.

I min undervisning kommer man vidt omkring; man lærer at bruge sin krop og stemme, improvisere, grine, lære hinanden og ikke mindst sig selv at kende på mange forskellige måder Jeg bestræber mig på at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes mentale og fysiske værested, da jeg er klar over at der kan være nogle trætte elever efter skole. Det gør jeg som regel gennem dialog eller opvarmningsøvelser, så vi kan få det bedste ud af timerne. Drama er sjovt og der er plads til alle!

Jeg synes det er vigtigt at skabe et rum, hvor alle føler sig trygge, og hvor der er plads til at lege, udfolde sig kreativt, have det sjovt, være seriøse, lave en masse fejl og derefter omfavne og elske de fejl, fordi det er dér man rykker sig allermest.

Kontakt: sabrinaferguen@gmail.com