Sang, klaver, kor
Maj er uddannet lærer fra 2017 med musik som speciale, og har herudover mange års erfaring som sangerinde og sangskriver. Gennem tiden har Maj fået sangundervisning efter CVI og Anne Rosing Metoden samt opbygget kompetencer indenfor sangskrivning, brugsklaver, guitar m.m. via Den Rytmiske Højskole, Rytmisk Center og ArtLab m.v.
Maj har været solist i eget og andres regi bl.a. i satireprogrammet Selvsvings tv-galla på DR, i showkoret Læderhalsene, har medvirket som korsanger på flere udgivelser og projekter samt skrevet musik til en dukkefilm; Skål for Ida.
Tidligere har Maj undervist børn og voksne i sang på ungdomsskole, musikskole og privat.