Info Almus 2014-15

Nu kan man igen melde sig til Musikskolen Almus. Husk at aflevere tilmeldingssedddel (med underskrift) på kontoret. De skal ikke sendes som mail eller på intra.

Vi kan tilbyde eneundervisning i guitar (el/akustisk), bas (el/akustisk), klaver, keyboard, trommer, percussion, sang, violin, cello, trompet, basun (ventil/træk) og saxofon. Hvis man ønsker at modtage undervisning på et andet instrument, vil vi prøve at finde en lærer, hvis der er minimum 3 tilmeldinger til det instrument.

Der er også mulighed for at melde sig til sammenspil. Nogle sammenspilsgrupper fortsætter, mens vi vil sammensætte andre i nye konstellationer. Selvom man går på et sammenspilshold der fortsætter, skal man stadig huske at tilmelde sig.

Disse sammenspilgrupper fortsætter
Gr. O “De Ukendte” Frank
Gr. N “Funky Donkey” Frank
Gr. N “The Five A’s” Frank
Gr. Q Aisha
Gr. R Aisha
Gr. M Aisha
Gr. L Jakob

Der skal minimum være 5 elever på et sammenspilshold.

Der er stadig musikalsk forskole for Gruppe S og for de ny Gruppe T-børn. Afhængigt af antallet af tilmeldinger, kan det være at vi deler forskolen i to. Det sidste år har lært os, at alt for mange børn på forskolen, kan give for meget uro. Vi overvejer også at vende tilbage til at lægge forskolen om morgenen.

Vi kan på nuværende tidspunkt, selvfølgelig ikke give garantier på, hvilken lærer man får. Ligesom vi endnu ikke har lagt os fast på dage. Dog har vi aftalt med klubben, at holde hele torsdagen Almus-fri for slusebørn. Men da alle nuværende Almuslærere ønsker at fortsætte, vil vi selvfølgelig prøve at fortsætte som hidtil. Vi kan ikke sige om der er elever til alle lærere, men det må tilmeldingerne afgøre. Eneste ændring lige pt er, at Christine Raft skal på barsel, og tidligst vender tilbage om 1 år.

Prisen pr. måned er uændret:
eneundervisning: 400,00 kr.
sammenspil: 370,00 kr.
musikalsk forskole: 160,00 kr.
Der opkræves i alt 7 rater

Vi skal have jeres tilmelding senest d. 26.06.2014. Afleveres på kontoret. Tilmeldingsblanket herunder.

Store Musikalske hilsner
Frank

ALMUS_tilmeldingsblanket

Skriv et svar

Copyright © 2024 ALMUS | Rock Band by Catch Themes