Forlænget sæson

Music backgroundKære elever og forældre

Det var en stor fed tyrkfjel at jeg skrev, at vi starter op med den forlænget sæson i næste uge (uge 17).
Vi starter op i uge 18, hvilket jo betyder, at alle elever får 8 lektioner, svarende til 2 måneders kontingent. Så har vi også lige 1 uge til at få samlet op på de sidste tilmeldinger og skema. Alle (på nær nogle af Aisha’s elever) burde have fået deres erstatningstimer for 2014/15 nu.

Jeg har skrevet til alle lærerne, at de i tilfælde af sygdom i den forlænget sæson, altid skal sende afløser, da vi ikke har ekstra uger til erstatningstimer. Dog kan uge 26 i yderste nødstilfælde tages i brug. På nær for de elever der skal på Lilleskolefestival i Haslev. Da der i den kommende tid også er en del helligdage, bliver vi nød til at bruge dem også, med mindre I aftaler noget andet, direkte med jeres lærer. Alle lærerne har desuden mulighed for at invitere til små familiekoncerter, kun for deres elever og elevers familie. Det vil foregå i undervisningstiden. Det er ikke et krav til lærerne at de afholder disse, men en mulighed og et godt forslag. Kontakt jeres lærer hvis I er i tvivl.

Grundet julekoncertens store flotte fremmøde, har vi valgt at holde forårskoncerten over 2 dage. Forårskoncert for slusebørn er d. 20/5 kl 16-17:30, og forårskoncert for MG og OB er d. 21/5 kl 17-18:30. Jeg skal også minde om, at vi i disse måneder indspiller cd’en ALMUS OPUS2. Derfor skal alle der vil købe en (eller gerne flere) cd’er, forhåndsbestille cd’en på kontoret. Der bliver hængt sedler op i uge 17 for hver gruppe, hvor man kan skrive sin bestilling på.

Tilmelding til næste sæson bliver åben i medio maj. Mere om det senere.

Som skrevet tidligere, så har vi haft et stort spam angreb på almus.dk. Det har medført at en del tidligere indlæg er væk. Vi arbejder på det. Siden er oppe igen, og bliver opdateret løbende, og I kan selvfølgelig stadig finde mailadresse på jeres lærer under “kontakt”.

Hvis I har spørgsmål eller andet vedr. ALMUS, må I meget gerne bruge min almus mail adresse (frank@almus.dk), fremfor her Als intranettet. Det vil gøre det meget nemmere for mig.

Vi har jo været udfordret med sygdom, orlov, barsel og flere afløsere end normalt. Jeg takker jer alle for stor forståelse og tålmod.

Store musikalske hilsner
Frank

Music background

Skriv et svar

Copyright © 2024 ALMUS | Rock Band by Catch Themes